Anvendelse

TinfoilClouds politik for acceptabel anvendelse

TinfoilCloud kan anvendes af alle, og vi er stolte over den tillid vores brugere har til os.
Til gengæld har vi tillid til, at du bruger vores tjenester ansvarligt.

Du accepterer, at du ikke må misbruge TinfoilClouds tjenester (fremover ”vores tjenester”) eller hjælpe andre med at misbruge dem. Du må eksempelvis ikke forsøge at gøre noget af følgende i forbindelse med tjenesterne:

  1. Undersøge, scanne eller teste sårbarheden af noget system eller netværk forbundet med vores tjenester.
  2. Misligholde eller på anden måde omgå sikkerheds- eller godkendelsesforanstaltninger på vores tjenester.
  3. Opnå adgang til, manipulere med, eller bruge ikke-offentlige områder eller dele af vores tjenester, eller delte områder af vores tjenester, som du ikke har godkendt adgang til.
  4. Forstyrre eller afbryde en bruger, klient, server eller et netværk ved eksempelvis at sende en virus eller overbelaste, floode, spamme eller sende uanede mængder e-mails til dele af vores tjenester.
  5. Opnå adgang til, søge i, eller oprette konti til vores tjenester ved hjælp af andre metoder end vores officielle grænseflade (f.eks. via scraping eller masseoprettelse af konti).
  6. Sende uopfordret kommunikation, markedsføring, reklame eller spam.
  7. Sende modificerede, vildledende eller falske kildeidentificerende oplysninger, herunder “spoofing” eller “phishing”.
  8. Markedsføre eller reklamere for produkter eller tjenester, der ikke er dine egne, uden behørig tilladelse.
  9. Misbruge henvisninger eller kampagner til at opnå billigere fakturering end fortjent.
  10. Sælge tjenesterne, medmindre du specifikt er autoriseret til det.
  11. Offentliggøre eller dele materiale, der er ulovligt, pornografisk eller usømmeligt, eller som indeholder ekstreme voldshandlinger.
  12. Promovere intolerance eller had mod nogen person eller gruppe af personer med udgangspunkt i deres race, religion, etniske oprindelse, køn, kønsidentitet, seksuelle præferencer, handicap eller andre tilhørsforhold.
  13. Chikanere eller misbruge TinfoilClouds medarbejdere eller repræsentanter og konsulenter, som udfører og leverer tjenester på vegne af TinfoilCloud.
  14. Overtræde loven på nogen måde, herunder opbevare, offentliggøre eller dele materiale, der er svigagtigt, ærekrænkende eller vildledende, eller som krænker privatlivets fred eller andres rettigheder.